Sorg og spirituel bypassing

Jeg oplever desværre nogle gange, at sorg bliver gjort forkert i spirituelle fællesskaber. Der er ikke plads til tyngden, fortvivlelsen, vreden, den indre uro og ængsteligheden, som ofte også er en del af sorgen. Den kategori af følelser har mindre værdi end de lette og lyse. De bliver bevidst fravalgt i bestræbelsen på evig indre ro og balance.

Men vi ikke ikke fravælge specifikke følelser. Vi kan forsøge at undertrykke dem. Men prisen for at efterstræbe permanent lykke er smertefuld. Alle følelser har en funktioner. Insisterer vi på ikke at føle dem alle, så forstår vi heller ikke de underliggende budskaber, de bringer med sig.

Det er langt sundere ~ og mere spirituelt, hvis du spørger mig ~ at se åbent og ærligt på, hvorfor vi afviser de tunge og mørke følelser. Formentlig er det noget vi har lært. Ikke kun i moderne spirituelle fællesskaber, men også tidligere i livet. Men jo mere vi kan rumme og anerkende dem, jo større er sandsynligheden paradoksalt for, at vi kan mærke følelsen af indre ro, som er så efterstræbt i det spirituelle.

Der er ingen sorg uden kærlighed. Intet lys uden mørke: Ingen indre ro så stor, at den ikke kan blive forstyrret. Kunsten er at kunne rumme det hele ~ og også se det smukke i det smertefulde. Det er ofte noget af det, jeg støtter dig i at praktisere i et sorgterapeutisk mentorforløb hos mig.