Vi må acceptere sorgen, før vi igen kan finde glæde ved minderne og livet

Når sorgens mørke er tættest, kan det være svært at forestille sig nogensinde at grine igen. Sådan helt ned i maven. Det er som om verden får et gråt filter. Det er meget menneskeligt at være så opslugt af sorgen, at vi smelter sammen med den og oplever en distance til livet. Men ligesom sorgen og mørket er en del af livet, er glæden og lyset også. For at give plads til det, kan det være hjælpsomt at arbejde med den følelsesmæssige balance.

Jeg holder meget af en bestemt øvelse fra Acceptance and Commitment Therapy, som jeg ofte bruger i mine sorgterapeutiske forløb. Øvelsen er enkel og effektfuld, så jeg vil dele den her. Men husk at det ofte er trygt at lave den sammen med en anden. Særlig hvis du lige nu er i dyb sorg.

• Indentificer de følelser, der fylder allermest lige nu ~ dem, der sammen skaber det grå filter eller tågen. Skriv navnet på de tre, der er mest overvældende i din håndflade.

• Hold håndfladen op lige foran ansigtet, helt tæt på dine øjne og mærk, hvordan det føles.

• Stræk armen, så du kan læse, hvad der står i din håndflade og mærk, hvordan det føles.

• Stræk så armen så langt væk fra ansigtet som muligt i så lang tid som muligt og mærk, hvordan det føles.

• Til sidst lægger du hånden på dit lår eller i dit skød med håndfladen opad. Mens hånden hviler roligt der, kan du igen læse, hvad der står og mærke, hvordan det føles.

Øvelsen kan både kognitivt og kropsligt give en fornemmelse af, hvordan det føles, når følelserne fylder det hele, når vi forsøger at holde dem på afstand, og når der er passende afstand. Vi arbejder ikke på at at slippe sorgen, men på at acceptere, at vi bærer sorg ~ uden at være sorg. Det indre paradigmeskifte åbner for, at vi også kan bærer andre følelser. At vi igen kan finde glæde ved minderne og livet.