Små skridt gennem sorgen

Tiny persistent steps over time will breed powerful results. Forget the goal, focus on the process, make high-level changes,” skriver James Clear i sin bestseller Atomic Habits.

Ordene dukkede op, da jeg for første gang i måneder lagde mig på yogamåtten og dedikerede en hel time til min egen praksis. Det har jeg ikke prioriteret, mens børnene har været hjemme, og jeg som mange andre selvstændige har flexet mellem ferie, yogaundervisninger og enkelte 1:1 sessioner.

“Livet leves i kapitler,” skriver Mai-My i sin bestseller Ærømanifestet. Og sådan er der så mange gode citater og oneliners, vi kan lade os inspirere af.

Kunsten er at mærke efter, hvad der nærer mig. Jeg er mor til to små børn, og nåede knap tilbage fra den ene barsel, før den anden begyndte. Da den sluttede, købte vi hus, renoverede og flyttede. Lige nu nærer en lang liste af selvkærlige praksiser ikke mig. Mit fokus er søvn, rigeligt med vand og daglige dybe vejrtrækninger. Det har det været længe. Det er fundamentet.

Jeg oplever, at mange ~ selv i de mest sårbare kapitler af livet ~ har en brændende ønske om at skabe positiv forandring. At bruge det at ramme bunden som afsat til selvudvikling. Det er smukt. Det er ofte sandt, at det netop er der, på bunden, den smukkeste transformation kan ske. Men det kan og skal ikke forceres.

Er du eksemplevis i sorg, bliver 90 procent af din fysiologiske energi lige efter dødsfaldet brugt på sorgen. Når en vigtig person i dit liv pludselig ikke er mere, forandres verden. Omstillingen tager tid og energi. Derfor er grænsesætning et vigtigt element i sorgarbejdet. Tillad dig selv at sige nej, når du mærker, at du ikke har overskuddet. Nej til gøremål, du før kunne udføre med venstre hånd. Nej til at andres velmente råd. Og nej til at skulle implementrer en selvkærlige praksisser, der ikke støtter dig, der hvor du er lige nu ~ selvom de måske har gjort det for andre.

Et element i mine sorgterapeutiske forløb er netop at finde ind til de helt små ændringer i hverdagen, der skaber mening i en ofte meningsløs tid. For nogle er det tilførelsen af en ny praksis; en enkelt yogastilling, ture til havet, meditation. For andre, mange, er det tilladelsen af at sige nej til alt det, der ikke nærer, og kun ja til det, der fuldt og helt mærkes sandt og nærende. Men selv den lille øvelse kan skabe kraftfulde forandringer.