I begyndelsen af august fejrede men i gammel tid den første af tre høstfester. Det første korn blev sat i neg, de første bær, frugter og grøntsager blev syltet, tørret eller fermenteret. Uanset om det er hjemmelige sysler for dig eller ej, er høsttiden en invitation til at ære alt det, du har skabt, og mærke ind i, hvordan du bruger den sidste energifulde sommertid i overensstemmelse med dine behov og værdier. Præcis som dine formødre langsomt begynde forbedredelsen til det mørke halvår med mindre energi.

Balancen mellem nat og dag tipper påny, og vi går ind i den mørke tid. Ved denne tid fejrede man i tidligere de to sidste høstfester og ærede blandt andet ærkeenglen Mikael, som ofte er portrætteret med en vægt. Et fint symbol på balancen mellem lys og mæke, udadvendthed og indadvendthed, udvidelse og sammentrækning. Det er den balance, de bevægelser i os hver især, vi ærer denne aften med overgangen fra sommerhalvår til vinterhalvår.

Verden over er der fundet stensætninger, som forholder sig til solens bevægelse på vintersolhvervet 21. december og vidner om, at vi selv for 5.000 år siden fejrede lysets tilbagevenden. Solens død og genfødsel blev i den førkristne tid ferjet som nytåret. Mange steder varede fejringen 12 dage og var fuld af god mad og drikke, nøjagtig som vi satdig fejrer julen i dag. Når vi samles i cirklen, ærer vi lyset i os selv, hinanden og verden. Vi mærker, hvad der skal slippes, og hvad der skal vækkes påny, for at vi hver især kan stå stærkere i vores eget lys, og manifesterer det sammen.