Triggers og glimmers ~ en miniguide til selvregulering

Verden skævler. Der er masser, der kan trigge alarmberedskabet, når vi løfter blikket, fanger en avisrubrik eller skærm, et medmenneskes nedtrykte eller kamklare ansigtsudtryk. Jeg er blevet mere bevidst om det. Messer for mig selv: Våben vinder ingen fred. Arbejde gør ikke fri.

Vil vi en anden verden, skal den bygges på noget helt andet. Tryghed. Tillid. Forbindelse. Jeg sænker blikket. Bliver opmærksom på hverdagens små gyldne øjeblikke.

• Mine døtres latter, når de på cyklerne flyver i fuld fart ned ad bakken mod skoven

• Himlens tusinde farver, flokkene af fugle

• Den stille, forløsende tåre i øjenkrogen på kvinden på briksen

• Duften af hjemmelavet chai, et blødt tæppe, en god bog

• Min mands rolige, bløde blik

Deb Dana, der blandt andet har skrevet flere bøger om Polyvagal teorien, kalder den slags øjeblikke for glimemrs. De små øjeblikke, som skaber en umiddelbar følelse af tryghed, nærvær og glæde. Men mens de fleste af os kender ordet trigger, så vi måske knap så mange som kender modstæning; altså glimmers.

Ofte forsvinder den slags gyldne øjeblikke lige ås hurtigt, som de opstod. Måske lagde vi ingen gang mærke til dem. Jeg øver mig for tiden i at gribe dem, mærke dem i kroppen, dvæle ved dem og genkelde mig dem, når den skælvende verden igen kommer for tæt på. Jeg regulerer.

Mens triggers aktiverer nervesystemet, har glimmers nemlig en beroligende virkning. Måske du også har brug for at blive ekstra opmærksom på dine glimmers netop nu?

Glimmers kan være en sansning; en duft, en berøring, et stykke musik, det gyldne morgenlys, der kaster skygger på væggen. Det kan være en lille situation eller et mellemmenneskeligt møde. Et af de magiske mellemrum, vi har brug for i tider som denne.