Er der en forbindelse mellem selvkontrol og forældreudbrændthed?

Moderskabet har været et tema på min briks denne uge. I forlængelse af det og mit opslag om selvregulering vs selvkontrol forleden har jeg lyst til at dele lidt om, hvordan jeg selv har oplevet det at blive mor.

Måske det fungere okay for mig med selvkontrollen, mens jeg studerer, kom arbejdsmarkedet, datede, rejste, flyttede. Men da jeg blev mor, mærkede jeg, at den måde at leve på har en pris. Og måske er det netop, når vi selv bliver forældre og inderligt ønsker at give vores børn evnen til selvregulering, at vi bliver konfronteret med, at vi hele tiden har forvekslet den med selvkontrol.

Forældreskabets uforudsigelig, søvnunderskuddet, barnegråden, det er alt sammen svært at kontrollere sig ud af. Hvis vi prøver tilstrækkeligt længe, ender vi måske med at udvikle angst, stress, depression eller ~ et andet nyt fænomen ~ forældreudbrændthed. Nutidens ideal om den rolige og ifavnske forælder er udfordrende, hvis vi samtidig ønsker at lære vores børn at selvregulere.

Vi kan ikke rumme følelser, vi ikke har rummet i os selv først. Det er det, jeg selv mærker, at jeg bliver udfordret på i mit forældreskab. Jeg må rumme mit eget indre barns sorg og vrede, før jeg kan rumme mine døtres. Jeg være med min egen gråd, før jeg kan være med deres. Jeg stå i min egen styrke og stædighed, før jeg kan stå i deres.

Når jeg tillader mig selv at have det, som jeg har det ~ når jeg reagerer i overenstemmelse  med mine egne følelser ~  så lærer jeg også mine børn at gå ind og ud af deres følelser. At rumme og regulere.

Den eneste vej ud af den strenge selvkontrol er altså at acceptere, at vi har stærke følelser. At mærke og udtrykke dem. Vi kan ikke regulere en følelse, vi ikke selv kan rumme. Det er blandt andet noget af det, vi sammen kan arbejde med, hvis du booker et kropsterapeutisk forløb hos mig