Kender du begrebet posttraumatisk vækst?

Begrebet posttraumatisk stress kender du sikkert, men har du hørt om posttraumatisk vækst? Begrebet er udviklet af de amerikanske forskere Richard Tedeschi og Lawrence Calhoun i 1995. Det henviser til den positive psykologiske forandring, som ofte følger meget udfordrende livsomstændigheder.

Vi kender det fra de gamle historier, hvor helten ~ eller heltinden ~ skal så grueligt meget igennem, før der er adgang til kærlighed og kongeriger. Uden for eventyrerne kan det oversættes til:

  • Oplevelsen af tættere forbindelse med både de næreste og mere perifære relationer

  • Oplevelsen af at mærke livet mere fuldt og helt ~ og med større taknemmelighed

  • Større følelsesmæssig robusthed

  • Evnen til at se nye muligheder ~ og modet til at gribe dem

  • Fornemmelsen af forbundethed med noget større

I The Hero’s Journey beskriver Joseph Cambell rejsen dertil som sjælens mørke nat.

Det er der i mørket ~ der ofte varer længere end en enkelt nat ~ at vi er tvunget til at møde os selv. Det er der, vi bliver tvunget til at se nærmere på de overlevelsesstrategier, vi har tillært os. Det er der, vi får øje på, at det, der tjente os tidligere i livet, ikke tjener os nu. Dér vi er villige til at give slip, gå nye veje og lære os selv at kende på ny.

Jeg møder det ofte i sorgarbejdet. Døden lærer os noget vigtigt om livet. Om skrøbeligheden. Om at være med det, der er. Om at leve nu og her.

Samtidig er det vigtigt at pointere, at posttraumatisk vækst ikke udelukker PTSD. Begge dele kan sameksistere. Den menneskelige udvikling er sjældent sort-hvid, sjældent liniær, og uanset hvad du lærer af sorgen, ved jeg, at de fleste til hver en tid vil bytte det for at bringe den døde tilbage til livet.

En anden vigtig pointe er, at vi ofte har brug for støtte dér i mørket. Brug for en nænsom hånd i ryggen. Et nysgerrigt blik på de skridt, vi nervøst træder ud i det, der kan føles som intetheden. Et nærværende menneske og et roligt nervesystem, vi kan læne os ind i. Mærker du det behov lige nu, skal du vide, at min kalender er åben for et par nye forløb fra slutningen af måneden.

Forrige
Forrige

Hvordan taler du om døden med dine børn?

Næste
Næste

Fakta og fortælling