Fakta og fortælling

At finde den helt rigtige terapeut handler i min optik i lige så høj grad om personlig historie, livsfilosofi og kemi som uddannelsesbaggrund. Hvis du er i tvivl, om jeg er det rigtige match for dig, kommer her lidt fakta og fortælling om mig. Vidste du for eksempel:

At jeg er vokset op i tryg kernefamilie ude på landet. Da jeg var jeg var ni og min yngste søster kun 14 dage gammel, døde min far af cancer. En måned tidligere havde mine forældre klynget sig til håbet og fortalt os, at han ikke kunne dø. Verden var forandret på et splitsekund. Som den ældste af tre, oplevede jeg ofte, at min mor manglede en hånd til at gribe mig. Min sorg blev besværlig, og jeg lærte at bære den selv.

At jeg som teenager udviklede en spiseforstyrrelse, men ikke mærkede at få den hjælpe, jeg havde brug for i det offentlige system af autoriserede psykologer og læger. Ingen så sammenhængen med sorgen, ensomheden og angsten for at miste igen.

At jeg til optagelsessamtalen på journaliststudiet blev spurgt, om jeg fulgte min egen vej eller andres. Jeg øvede mig år efter år i at stå på række og bevæge mig i takt med de andre i den lokale gymnastikforening, og var klassisk Grundtvig-koldsk skolet i fællesskabets bedste. Jeg svarede min egen vej, men kunne ikke mærke mig selv længere og husker meget sporadisk min teenagetid og ungdom.

At jeg min veninde døde af cancer, kort efter jeg var begyndte i praktik på en af landets største aviser. Min største frygt blev bekræftet. Jeg følte mig alene, forkert og fejlede i kampen om den efterstræbte forside. Jeg kunne ikke præstere, ikke lade som om længere og begyndte der i mørket st skimte min egen vej.

At jeg skabte mit første fuldtidsjob, da jeg skrev bachelor, og i mange år arbejdede i krydsfeltet mellem kommunikation, personlig udvikling og socialt entreprenørskab. Først med unge på kanten af bandekriminalitet i Københavns udsatte boligområder, senere som underviser for danske højskoleelever i udlandet. Begge dele med en ubevidst intention om at rumme vreden, ensomheden og angsten i andre for at hele min egen barndoms smerte. Det blev min initiering til et dybere terapeutisk arbejde med mig selv.

At min første coachuddannelse var en lederuddannelse. På en af de første moduler meldte jeg mig til en demo og brød sammen foran en mindre gruppe ledere for nogle af landets største virksomheder. Kernen i sessionen var min frygt for at bede hjælp. At blive spejlet og grebet i den frygt i det fællesskab blev et vendepunkt.

At jeg længe troede, at jeg ikke skulle eller kunne skabe min egen familie. Da jeg for første gang ægte viste mig sårbar i en relation til en mand, brød han. Min yogapraksis blev mit anker, og jeg lærte at bevæge mig med mine følelser og langsomt slippe modstanden på at være med det, der er. Manden vendte senere tilbage. VI er gift. Han er far til mine piger. Jeg måtte miste ham for at mærke smerten og sorgen og måske for første gang turde stå helt og fuldt ved den. Lade den åbne mig, gøre mig blød i stedet for at lukke og gøre mig hård.

At mit moderskab har været det mest betydningsfulde i min helingsrejse. Gennem mine døtre har jeg fået større omsorg for mit eget indre barn. Ved selv at blive mor har jeg fået fornyet forståelse og kærlighed for min mor og hendes situation dengang, min første familie blev revet itu af sorgen. Men moderskabet har også lært mig at sætte tempoet ned, at bebo min krop igen og mærke mit eget nervesystem. Det har givet mig modet til at følge min egen vej.

At mit arbejde med mennesker i sorg er en forlængelse af min livsrejse. Mit virke er i lige så høj grad som min uddannelsesbaggrund baseret på al den erfaring og viden, jeg har erhvervet for i dag at leve et liv, der ikke handler om overlevelse, men om at LEVE.

Jeg er ikke helet fuldt og helt. Der er stadig lag, jeg må skrælle af; stadig ar, der skal efterses; stadig mønstre, der forstyrre den liniær opfattelse af udvikling. Sådan må det være. Det er netop derfor, mener jeg, at jeg kan møde dig, der hvor du er. Sammen kan vi aftabuisere sorgen, som kollektiv blive bedre til at være med det svære og favne både livet og døden.