Livet skrives i dit nervesystem

I en verden hvor de fleste af os er trænede til at fortælle historien om os selv, har vi tendens til at opfatte den som noget kognitivt. Du bliver, hvad du tænker, hedder en moderne bestseller om mentaltræning. Men livet udfolder sig også som en symfonisk dans i nervesystemet og en indre samtale mellem nerver, bindevæv, organer, hormoner og energikrop.

Stephen Porges’ polyvagal teori har givet mig en helt ny og betydningsfuld forståelse af, hvordan vores nervesystem og evne til at forstå, navigere og reagere på verden omkring os er forbundet. Essensen af hans forskning er, at vores oplevelse af tryghed har betydning for, hvordan det autonome nervesystem organiserer sig ~ og det har betydning for vores generelle opfattelse af livet, helbred og velvære.

Ordet polyvagal kommer af ordet poly, som betyder mange, og vagal, som henviser til vagusnerven. Vagusnerven er den tiende kranienerve, og dele af den indgår som en essentiel del af det autonome nervesystem. Den udspringer i hjernestammen, løber ned igennem kroppen og har forbindelse til næsten alle organer. Derfor påvirker den blandt andet hjerte-karsystemet, lungerne, fordøjelsen og hormonsystemet.

Porges deler det autonome nervesystem ~ som vagusnerven er en del af ~ op i tre dele. De repræsenterer forskellige indstillinger i nervesystemet og strategier, som kroppen aktiverer for at håndtere sorg, stress og det sociale samspil, vi hele tiden er en del af.

Den nederste del, dorsal vagal, er den evolutionært ældste og repræsenterer kroppens evne til at lukke ned, når vi oplever farer. I den dorsal vagale tilstand føler vi os afkoblet fra verden og os selv. Det er svært at mærke vores behov, og nogle har en følelse af at være hoppet ud af kroppen. Vi holder på vores energiressourcer og har svært ved at handle og finde håb. Kroppen trækker sig sammen.

Den midterste del, sympaticus, er kroppens kamp-flugt indstilling. I sympaticus har vi mere energi, men det er ikke organiseret. Vi kan have en oplevelse af indre kaos, en følelse af at skulle forklare og forsvare os selv konstant. Kroppen er i alarmberedskab, og vi kan både reagere med aggression og angst.

Den øverste del, ventral vagal, er den evolutinært nyeste. I den ventral vagal tilstand oplever vi en stor grad af tryghed og forbundethed. Vi bevæger os med lethed, er socialt engagerede, livlige og rolige på samme tid. Vi kan tage livet ind og fordøje både mentalt og fysisk.

Polyvagal teorien illustrerer, hvordan vores livshistorie udfolder sig forskelligt afhængigt af hvilken del af det autonome nervesystem, vi befinder os mest i. Den forklarer samtidig, hvorfor vi ikke kan tænke og rationalisere os frem til de forandringer, vi ønsker at skabe, når livet føles begrænset.

Regulering af det autonome nervesystem er ikke en kognitiv process. Derfor er det kropslige arbejde vitalt, hvis vi vil skabe nye oplevelser, erfaringer og livsfortællinger.