Hvor mærker du sorgen

Som knude i maven, et tomrum i brystet, en knugende tung blyvest? En sammentrækning, en udvidelse? En følelsesløshed, en afkobling fra kroppen eller en ny forbundethed?

Min erfaring er, at sorgen kan komme til udtryk mange steder i kroppen og fletter sig ind og ud af andre følelser.

  • Tristheden, den altomsluttende tristhed, der kan forveksles og nogle gange bliver til depression

  • Skammen over at være grundlæggende ked af det og ikke føle, der er plads til det i hverdagen

  • Vreden over det uretfærdige i, at netop du skulle miste

  • Frygten for at miste igen

  • Angsten for ensomheden

  • Misundelse, jalousi, måske afsky og foragt over for dem, der ikke kender sorgen indefra og brokker sig over små ubalancer i relationer, som du vil give alt for at få tilbage

  • Kærlighed og taknemmelighed over det, der var, og altid vil være en del af dig

Dette billede her illustrere, hvordan forskellige følelser aktiverer forskellige dele af kroppen på forskellig vis. Vi siger, at sorg knuger, at den tynger, at den er kærlighed, der er blevet hjemløs. Sorg kan aktivere hele kroppen ~ og derfor også for en stund gøre det uudholdeligt at være i kroppen.

Sjælen, essensen, bevidstheden, du stikker af for at overleve. Måske opleves det som en følelse af at være ved siden af dig selv, ude af dig selv eller følelsesløs. En vigtig del af sorgarbejdet er derfor at komme tilbage til kroppen. Mærke sorgen i kroppen og opdage, hvordan du kan være med den. Uden at forlade dig selv.

Forrige
Forrige

Sansernes betydningen i sorgen

Næste
Næste

Erfaringer fra et sorgterapeutisk forløb