Enhver slutning er også en ny begyndelse…
Måske det virker åbenlyst her i det nye års spæde begyndelsen. Et år slutter, et nyt begynder. Jeg holder af at ære overgangen. At bruge tid på at blive bevidst om, hvad jeg ønsker at slippe, og hvad jeg ønsker at kalde ind. Udvide mellemrummet mellem årerne. I år føles det ekstra essentielt, fordi nytåret også markerer et nyt årti. Dagen for vores fødsel markerer på samme måde som årskiftet en slutning og en ny begyndelsen. Men døden? Markerer døden også en ny begyndelse?
I The Wild Edge of Sorrow beskriver psykoterapeut og forfatter Francis Weller, hvordan sorg tilbyder os en vild alkymi, der kan forvandle lidelse til frugtbar jord. Eller som Oscar Wild skriver det; Hvor der er sorg, er der hellig jord. Mødet med døden slider vores sociale masker, så vi til sidst står nøgne foran verden, konfronteret med livets substans. Vi er frataget vores overskud og afsløret som mennesker ~ med alt, hvad det indebærer. Sorg modner os og trækker op fra dybet af vores sjæl det, der er mest autentisk i vores væsen. Sorgarbejde er sjælsarbejde. Det kræver mod at møde verden, som den er. Ikke at vende sig væk eller grave sig ned i et hul af trøst og bedøvelse. Det er, som Weller skriver, det knuste hjerte ~ hjertet, der kender sorg ~ der også er i stand til ægte kærlighed.
Marianne Williamson formulerer det i sin bestseller A Return to Love som et valg mellem to veje: Vi kan vælge at lade sorgen, tabet, traumet gøre os hårdere og konkludere, at vi aldrig mere kan have tillid til verden, andre mennesker og os selv. Eller vi kan vælge at lade sorgen åbne vores blødere og tårerne bryde panseret om vores hjerter og blive mennesker med dybde og sensitivitet.
Min egen erfaring er, at mødet med døden er livsforandrende. At etablere et forhold til sorgen og forblive til stede i smerten er vigtigt sjælsarbejde. En læretid, hvor vi har mulighed for at finde og skabe de praksisser, der holder os stabile i svære tider. Mestre vi at finde ind til det, der nærer os, når vi er i sorgen, opøver vi en kendskab til os selv og en kapacitet i nervesystemet som ændrer vores måde at leve på.
Måske er det ikke en lige så brat overgang som et årsskifte. Sorgarbejde er et tålmodigt arbejde. Men også en ny begyndelse.