Den lineære tid opløses i samtalen med kroppen

Jeg holder en kvinde under korsbenet og kraniekanten og får kontakt med et spædbarn, der ikke bliver taget op, når det græder.

En anden kvinde fortæller, hvordan hun gemte sig i skabet, når livet blev overvældende, og opdager, at hun ser sin barndom udefra og ingen minder har, som er oplevet fra indersiden.

En tredje kvinde presser sine håndfladen mod mine, mens tårerne løber ned over hendes kinder, og jeg mærker en teenager, der ikke kunne sige fra, når hendes grænser blev overskredet.

I samtalen med kroppen ophører den liniære tid. Det levede liv er vævet ind i kroppen og snor sig sammen med den måde, vi er i livet nu.

Når den del af dig, der stadig er spædbarn, mærker, at du er holdt. Når den del af dig, der stadig er barn, mærker at blive set, mødt og anerkendt i egen ret. Når den del af dig, der stadig er teenager, mærker, at det er trygt at sætte grænser og stå ved egne behov. Så heler du det, der skete dengang, det, der udspiller sig lige nu, og det, der ekkoer ind i fremtiden.

Den lineære tid opløses. Helingen bliver cirkulær, væver nye erfaringer ind i din krop og snor sig ind i de generationer, der kom før dig, og dem, der kommer efter.

…

Jeg har netop åbent min kalender fra midt august til efterårsferien. Du er hjertelig velkommen, hvis en del af dig længes efter at blive holdt, anerkendt og få plads til at udtrykke sig.