Uro er ikke altid et problem

Bringer ferien ikke den indre ro med sig, som du drømte om? Uro er ikke altid et tegn på, at noget er galt. Nogle gange er det bare kroppen, der endelig er tryg nok til at bevæge noget, der ikke var tryghed til at bevæge dengang.

Vi er mange, der har lært at tolke uro som et problem. Som noget vi skal have styr på, forstå eller komme væk fra hurtigst muligt. Men i et traumeinformeret perspektiv er uro ofte noget andet.

Det kan være en impuls, der blev stoppet.
En grænse, der ikke blev lyttet til.
En sorg, der ikke fik plads.
En bevægelse i kroppen, der aldrig fik lov til at fuldende sig.

Det vi ikke kunne være med dengang, blev i stedet fastholdt i musklerne, vævet, nervesystemet. Det blev i kroppen som en slags vedvarende bevægelse, der stadig forsøger at finde sin retning.

Du er ikke forkert, hvis ferien ikke kommer med en ro, du har længtes efter. Måske er det et tegn på, at du er tryg og har tiden til at bevæge det, der kalder på bevægelse. 


Feriens vigtigste lære kunne være, at du ikke skal skubbe uroen væk, men lade den bevæge dig. Som en iboende intelligens, der endelig får plads. Eller som kalder på at få plads, blive holdt i et trygt rum, så den endelig kan udtrykke sig.