Det er ikke følelser, der sidder fast i din krop, det er…

de tårer, du ikke græd

de skrig, der aldrig fik kraft

den begejstring, du holdt inde

de grænser, du ikke satte

de smil og udstrakte arme, du ikke tuer

Kroppen holder på det hele, indtil du er tryg og har ressourcer til, at det kan bevæge sig ~ og måske få udtryk. Følelser er energi i bevægelse (emotions = energy in motion). Sorgen knuger. Vreden spænder op. Glæden hopper og danser. Hvis ikke følelserne får lov at bevæge sig i os, bliver de holdt i musklerne, vævet, nervesystemet. De præger os og den måde, vi er i verden.

Hos mig handler heling om at skabe tryghed til, at det, der har været undertrykt, kan bevæge sig. Ofte som små subtile bevægelser, der gennem længere tid har stor betydning for, hvordan vi lever vores liv.

At slå i en pude eller skrige af bølgerne kan være hjælpsom udluftning for en stund. Men der er forskel på udluftning og heling. Helingen, som jeg oplever den, er ofte en langsom og stille rejse, hvor det hviskende nej, der kommer helt nede fra bunden af bæknet og over tid for så meget luft og styrke bag sig, at det bevæger sig ud over læberne, er langt kraftigere end skrigene mod intetheden.

Tryghed, nærvær og langsom integration af de indsigter, der opstår, når vi begynder at lytte til kroppens visdom, er kernen i den terapi, jeg tilbyder. Den er subtil, men samtidig dyb.

Forrige
Forrige

Nervesystemsregulering er en kropslig proces

Næste
Næste

Tiden heler ingen sår