1:1 mini-retreat

En dag dedikeret til dig med yoga, egentid i naturskønne omgivelser, blid kropsterapi og opfølgning, der støtter dig i at forandre og forankre.

1:1 mini retreat er en stund dedikeret til at genbebo din krop, genfinde dine ressourcer og genskabe forbindelsen til både din indre og den ydre natur. Min intention er, at du ~ sammen med mig ~ i løbet af dagen finder lidt mere hjem til dig selv.

Vi mødes enten ved Buresø eller i Yogaladen mellem Stenløse og Slangerup og indleder dagen med blid yoga. Derefter får du en kurv med et blødt lammeskind og lidt lækkert at drikke og spise ~ alt sammen økologisk og enten hjemmelavet eller fra de omkringliggende gårdbutikker. Nu har du et par timer helt for dig selv i den nærliggende skov og ved en af Danmarks reneste badesøer. Her kan du folde skinnet ud, nyde dine snacks, bade i skoven og søen, åbne dig for det, der er levende i dig. Medbring eventuelt din egen notesbog, så du kan skrive refleksioner ned.

Når vi efterfølgende mødes i mit terapirum, begynder vi med en samtale om, hvad der fylder for dig lige nu, og hvad du ønsker at få med dig fra dagen. Både yoga og tid i naturen støtter dig i at komme ned i kroppen og styrke din adgang til at lytte indad og få sat ord på dine dybeste længsler og drømme.

Min erfaring er derfor, at den terapeutiske samtale på et miniretreat ofte når dybere lag.

Efter samtalen inviterer jeg dig op på briksen, hvor du vil være fuldt påklædt og eventuelt pakket ind i et lunt tæppe. Gennem blid berøring og måske nænsom pulsering og unwinding lytter jeg til dit nervesystem, dit bindevæv og din vævhistorie og støtter dig i at komme helt hjem til dig selv. Jeg bruger gamle healingsteknikker og nyeste neurovidenskab til langsomt at iviterer dig til at genbebo din krop og genopdage ~ måske udvide ~ dine ressourcer og kapacitet til at være med alt det, der udgør livet. Ofte foregår det i et mere eller mindre ordløst rum, hvor vi giver os hen til kroppens sprog og de indre bevægelser, der kan række ud over vores rationelle forståelse.

Efter sessionen taler vi om de ting, der er opstået og afrunder langsomt dagen. Efter en uge sender jeg dig en opfølgende mail med refleksioner over dagen, en guidet meditation, der søtter dig i din process og et par spørgsmål til en introspektiv skrivesession, der støtter dig i at forankre mini-retreatet i din hverdag.

1:1 mini retreat kan være for dig, som

  • ønsker at leve et frit og meningsfuldt liv i tæt kontakt med din kropslige intelligens

  • er i en livskrise og længes efter støtte, tid og nærvær til at komme hjem til dig selv

  • vil mærke de forskellige tilstande i dit nervesystem og få inspiration til, hvordan du regulerer fra uro til ro i en travl hverdag

  • lever med sorg eller uhelbredelig sygdom tæt inde på livet og har behov for et pusterum, hvor du ikke skal tage hensyn til andre, men kan være med det svære ~ og blive støttet i det

  • ønsker at genskabe kontakten til din krop, din indre autoritet og navigere efter den

  • længes efter redskaber til at leve mere regenerativt og i overensstemmelse med din indre og den ydre natur

  • trænger til at blive mindet om, hvem du virkelig er, dine grænser og dine behov

  • vil forstærke og forfine forståelsen af dit nervesystem

  • intuitivt mærker, at din vævshistorie har ændret din måde at være i verden og ønsker at vikle dig lidt ud af den

  • Du aner ikke hvor stor en betydning det har haft for mig! Jeg havde mistet troen på mig selv, men nu er jeg kommet ind på mit drømmestudie, og det der med at finde kærligheden igen - det er sket. Selvom jeg havde svært ved at smide mistilliden i starten. Du har formået at give mig nogle helt grundlæggende tillid og redskaber til at skabe en god tilværelse for mig selv,

    - Mette

  • Din undervisning har hjulpet mig med at se nogle mønstre, jeg ikke tidligere var klar over, og skabt kropslig forløsning, som jeg ikke tidligere har oplevet. Tusind tusind tak. Jeg håber, at jeg kan bruge nogle af teknikkerne i hverdagen, nu hvor jeg ved, hvor stor effekt, det giver,

    Melanie

Pris & booking

Vi mødes enten ved Buresø eller i Yogaladen til 75 minutters yoga. Efterfølgende modtager du din kurv med sanselige lækkerier. Mødes vi i Yogaladen, sørger du selv for transport til Slagslunde Skov 4 km derfra. Efter et par timer mødes vi hos mig i Slagslunde til en længere kropsterapeutisk session.

Program:

9.00-10.15: Yoga
10.15-12.15: Egentid i skoven og ved søen
12.30-14: Kropsterapi

Jeg tilbyder 1:1 mini-retreat tirsdage, onsdage og fredage. Du booker ved at skrive til mig med 2-3 ønsker for dato. Du må også meget gerne skrive et par sætninger om, hvad der er levende i dig lige nu, så jeg kan skræddersy dagen til dig, allerede fra vi mødes på yogamåtten.

Pris: 1.950 kr