Filtering by: Sorggruppe
Sorggruppe for voksne
Aug
27
7:00 PM19:00

Sorggruppe for voksne

Sorggruppe for dig, der har mistet din far eller mor alt for tidligt og længes efter at møde sorgen med accept og kærlighed. Uanset hvor mange år, der er gået siden dødsfaldet, så kan tabet af en forælder sætte spor langt ind i voksenlivet i form katastrofetanker, angst og depressionslignende symptomer. Men sorgen rummer også en invitation til en dybere oplevelse af nærvær, mening og kærlighed i livet - og den er du måske ligesom mange andre først klar til at tage imod her i dit voksenliv.

I gruppen deler vi livshistorier og erfaringer med sorgen og laver mentale øvelser, mindfulness, yoga og healing. Vi forsøger ikke at fjerne sorgen eller “komme videre”, men at møde sorgen med accept og kærlighed for at støtte hinanden i at leve mere fredfyldt med sorgen.

Gruppen er for dig, der har mistet som barn eller ung og ønsker at arbejde med din sorg i både krop, sind og sjæl for at leve mere fredfyldt med sorgen. Det er en lille gruppe på 6-10 personer, så der er tid og rum til alle. Vi mødes 7 gange i alt á 2 1/2 time. Mens du er i sorggruppen har du mulighed for at tilkøbe individuel sorgterapi hos mig til 550 kr. (normalpris: 850 kr.). Læs mere om sorggruppen her.

PRAKTISK:

Tid: hveranden tirsdag kl. 19-21.30
(27/8, 10/9, 24/9, 8/10, 22/10, 5/11 og 19/11)
Sted: Centralt i København
Pris: 2.500 kr. (kan betales i rater)
Tilmelding: tilmeld dig via mail eller sikre din plads ved at betale beløbet via MobilePay til 21185

View Event →

Workshop: Sorg i krop, sind og sjæl
Jan
15
7:00 PM19:00

Workshop: Sorg i krop, sind og sjæl

  • Dag Hammarskjölds Allé København, 2100 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

- min personlige fortælling om at miste min far som barn og professionelle perspektiver på, hvordan vi rummer og lever med sorg

Hvad betyder det for et barns udvikling af miste et familiemedlem? Hvordan lærer vi at rumme og leve med sorg? Og hvad kan pårørende og professionelle gør for at støtte? De spørgsmål er omdrejningspunktet denne aften. Foredraget tager udgangspunkt i min egen oplevelse af at miste min far som niårig og med ham tilliden til verden og de mennesker, der var tættest på mig. Sorgen blev mødt med tavshed, og derfor blev den en central del af min selvfortælling.

Det har taget mig mange år og forskellige tilgange til sorgarbejdet at lære at rumme og leve med sorgen, for den vil altid være en del af mig. I dag støtter jeg andre i at rumme og leve med deres sorg, og i april 2018 udgav jeg bogen Vis mig dine tårer – til dig, der har mistet far eller mor, hvori hun deler sin egen historie og kommer med perspektiver på sorgarbejdet i dialog med psykolog Jes Dige, spirituelvejleder Pernille Mouritsen og kropsterapeut Kristoffer Glavind Kjær. Bogens væsentligste pointer indgår i foredraget.

Jeg kombinerer foredraget med øvelser for krop, sind og sjæl og tydeliggør enkelte pointer gennem eksempelvis par- eller gruppeøvelser, bevægelse og refleksionsspørgsmål. Mit ønske med foredraget er at bryde tabuet, inspirere dig til selv at møde din sorg gennem min personlige historie og formidle helt konkrete metoder til sorgarbejde. 

Jeg fortæller også kort om mine sorggrupper for voksne, der har mistet far eller mor alt for tidligt, og du er velkommen med eventuelle spørgsmål.

Foredraget er for dig, der selv har mistet, er pårørende til et menneske i sorg eller arbejder professionelt med sorgramte.

Du får:

  • En ærlig fortælling om at miste sin far og troen på livet

  • En inspirerende fortælling om at finde tilbage til livet og tilliden

  • Redskaber til at rumme og leve med din egen sorg

  • Mulighed for at dele din historie med andre, der har oplevet at miste

  • Øvelser til at berolige nervesystemet, som stadig kan være i alarmberedskab efter mange år i sorg

  • Redskaber til at åbne for samtaler om sorg og savn med dine nærmeste

  • Infomation om sorggrupper for voksne, der har mistet tidligt i livet

  • Økologisk te og snacks

PRAKTISK:

Tid: tirsdag den 15. januar kl. 19-21
Sted: Baggårds Ro, Dag Hammarskjolds Alle 42A, 2100 København Ø
Pris: 150 kr. til MobilePay 21185 eller via “køb billet”

View Event →