Back to All Events

Sorggruppe for voksne

  • København N Denmark (map)

Sorggruppe for dig, der har mistet din far eller mor alt for tidligt og længes efter at møde sorgen med accept og kærlighed. Uanset hvor mange år, der er gået siden dødsfaldet, så kan tabet af en forælder sætte spor langt ind i voksenlivet i form katastrofetanker, angst og depressionslignende symptomer. Men sorgen rummer også en invitation til en dybere oplevelse af nærvær, mening og kærlighed i livet - og den er du måske ligesom mange andre først klar til at tage imod her i dit voksenliv.

I gruppen deler vi livshistorier og erfaringer med sorgen og laver mentale øvelser, mindfulness, yoga og healing. Vi forsøger ikke at fjerne sorgen eller “komme videre”, men at møde sorgen med accept og kærlighed for at støtte hinanden i at leve mere fredfyldt med sorgen.

Gruppen er for dig, der har mistet som barn eller ung og ønsker at arbejde med din sorg i både krop, sind og sjæl for at leve mere fredfyldt med sorgen. Det er en lille gruppe på 6-10 personer, så der er tid og rum til alle. Vi mødes 7 gange i alt á 2 1/2 time. Mens du er i sorggruppen har du mulighed for at tilkøbe individuel sorgterapi hos mig til 550 kr. (normalpris: 850 kr.). Læs mere om sorggruppen her.

PRAKTISK:

Tid: hveranden tirsdag kl. 19-21.30
(27/8, 10/9, 24/9, 8/10, 22/10, 5/11 og 19/11)
Sted: Centralt i København
Pris: 2.500 kr. (kan betales i rater)
Tilmelding: tilmeld dig via mail eller sikre din plads ved at betale beløbet via MobilePay til 21185

Earlier Event: May 26
Yolates & Havbad