Intuitiv coaching

- find hjem i dit livsformål og opnå større livskvalitet

Coaching er et kraftfuldt værktøj til at skabe klarhed over dine inderste ønsker og de mønstre, der forhindrer dig i at realisere dem. Som intuitiv coach støtter jeg dig i at møde dig selv med kærlighed og accept og i det nærvær skabe de forandringer, du ønsker. Jeg guider dig til at være opdagelsesrejsende i dit eget liv, så du kan forløse gamle blokeringer og finde hjem i dit livsformål. Sammen arbejder vi både med krop, sind og sjæl og skaber vi et værdibaseret kompas, som støtter dig i at navigere indefra og leve et liv med større livsglæde.

Jeg tror på, at du kan lære af det svære i livet. Det er ofte i de mørkeste stunder, vi ser lyset klarest og begynder bevægelsen frem mod et liv, der er mere meningsfyldt. Men det kræver selvindsigt, nærvær og mod at skabe de forandringer, du ønsker, og derfor kan det være trygt og kraftfuldt at have en coach ved din side for en tid.

Betror du mig den opgave, vil du få en intuitiv coach, der mestrer balancen mellem at vise omsorg og udfordre. Mit teoretiske fundament er kognitiv coaching, narrativ psykologi, skyggearbejde, NLP og typeværktøjet Enneagrammet kombineret med konkrete redskaber og øvelser fra mindfulness, healing, tankefeltterapi, traumeforløsende bevægelse og energiarbejde. Jeg bruger i høj grad også min intuition til at tale ind i dit kropssprog, din energi og din bevidsthed, så jeg er i kontakt med hele dig - det er derfor, jeg kalder formen for intuitiv coaching.

Er du nysgerrig, er du altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål på mail eller aftale en kort telefonisk samtale, hvor vi begge kan mærke ind i, om dine ønsker og min intuitive coaching er et match. Derefter anbefaler jeg forløb på minimum 3 sessioner, så du har tid og rum til at opdage, heale og gå nye skridt. Ofte går der 3-4 uger mellem hver session, men det afhænger også af dit personlig behov, og hvor du er i dit liv lige nu. Sessionerne foregår som udgangspunkt i mit samtalerum i København K i gåafstand fra Nørreport og udvalgte dage hver måned i Århus. 

 
 
 

Intuitiv coaching - priser:

1 session á 50 min: 750 kr.
- studerende og ledige: 550 kr.

3 sessioner á 50 min: 2.000 kr. 

5 sessioner á 50 min: 3.500 kr.

Betales med MobilePay eller kontant
efter (første) session.

 
 

Temaer for dine sessioner kan være:

  • At skabe et meningsfyldt liv

  • At finde dine sande værdier og essens

  • At finde hjem i dig selv

  • At opnå mere nærvær, selvkærlighed og glæde i dit liv og relationer

  • At ære og nære den feminitet og sensualitet

  • At bryde med destruktive mønstre og vaner

  • At træne dit personlige lederskab

  • At slippe kontrollen

  • At (gen)finde livsglæden

  • At opdage dit livsformål og din vision

  • At blive bedre til at lytte til din indre stemme

  • At styrke din kommunikation

 
 

 
Coaching, hjemmeside og kommunikationstræning i en samlet pakke

Lad den ydre natur guide dig tættere på din indre natur…

med coaching i naturen. Gennem årtusinder har vi mennesker levet i harmoni med naturen og naturligt fulgt årstidernes skiften - også energetisk og følelsesmæssigt. Men i det moderne samfund er meget af den visdom, som tidligere blev givet videre fra generation til generation, gået tabt, og vi er ikke længere hverken så afhængige eller bevidste om, hvordan vi ved at overgive os til naturen kan øge vores fysiske og følelsesmæssige velvære.


 

Blogindlæg med inspiration til livet