Healing

- skab indre ro med Reiki og Chakrabalancering

Nogle gange har vi brugt alle de ord, der er om de udfordringer, vi tumler med, og vi kan ikke tænke os til løsningen. Lige præcis i de situationer er healing effektiv, fordi den uden ord kan støtte dig på præcis den måde, du har brug for og skabe indre ro. Når vi kommer ned i tempo, trækker vejret dybt og tillader os at blive rørt, beroligere vi nervesystem og skaber naturlig balance i kroppen. Samtidig arbejder healingen på det energetiske niveau og skaber flow i hele dit system. Healingen kan enten stå alene eller kombineres med intuitiv coaching. Healingen er ofte, men ikke altid en del af den individuelle sorgterapi.

Reiki Healing

Reiki betyder universel (Rei) livsenergi (ki) og er en over 3.000 år gammel behandlingsform, der stammer fra Japan. Healingen foregår ved, at jeg lægger mine hænder forskellige steder på din krop, mens du ligger fuldt påklædt og med et tæppe over dig og blot lader Reiki strømme gennem kroppen og sætte gang i den naturlige healingsproces. Reiki balancerer dig, og kan altså både berolige og løfte din energi afhængigt af, hvad du har brug for. Det er en enkel og effektiv metode, som blandt andet er effektiv mod psykisk stress, fysiske og mentale spændinger og til at få ro på tankemylder. Energiarbejdet er også et godt supplement til coachingforløb, når din personlige udvikling går stærkt, og du har brug for at forene nye indsigter i krop, sind og sjæl. Har du et særligt sensitivt sind, kan Reiki også støtte dig i at blive hjemme hos dig selv og ikke lade andres energier slå dig ud af kurs.

Chakrabalancering

I chakrabalancering kombinerer jeg Reiki metoden med coachende spørgsmål for at skabe balance mellem dine energicentre. Ifølge indisk forståelse af vores krop har vi syv energetiske hovedcentre, som er alle er forbundet. Er et i ubalance, påvirker det derfor hele dit system. Gennem Reiki healing genopretter vi balancen og taler samtidig om, hvordan du kan styrke de chakra, som du har mindre god forbindelse med gennem øvelser, kost og reflektion. Chakrabalanceringen kan stå alene eller kombineres med en Reiki-behandling.

 
 
 

Healing - priser:

Reiki healing á 75-90 min: 450 kr.

Kombineret coaching og healing á 120 min: 950 kr.

Betales med MobilePay eller
kontant efter behandlingen

 
 

 
Kombiner intuitiv coaching med healing og skab indre ro
 

Kombiner healing med intuitiv coaching og skab indre ro

I et personligt coaching forløb støtter jeg dig i at møde dig selv med kærlighed og accept og finde hjem i dit livsformål. Kombineret med healing kan det give dig større livskvalitet, glæde og nærvær i hverdagen, og du kan opleve at nå dine mål legende let. Ved at arbejde med både sind, krop og sjæl får vi nemlig løsnet op for mentale blokkeringer og stagneret energi, så du kan komme tilbage til dit naturlige flow.