Du har sikkert allerede dine egne. Uanset om du ved det eller ej. Ritualer sniger sig helt naturligt ind i vores hverdag. Som en bestemt måde at tilberede og drikke din kaffe på eller den særlige serie af handlinger, du laver i badet eller foran spejlet hver morgen. Men få af os er bevidste om hvilken kraftfuld rolle vores ritualer spiller i vores hverdag - særligt hvis vi samles om dem.

Kræftens Bekæmpelse offentliggør i dag den største danske undersøgelse indtil videre om børn og sorg. Resultatet ser sort ud - men der er lys i mørket. Forskerne har fulgt 1.5 mio danske børn, som alle har mistet far eller mor, inden de blev 18 år. Resultatet viser, at sorgen trækker spor langt ind i voksenlivet. Færre gennemfører en uddannelser og flere bliver skilt. Undersøgelsen peger også på, at der går tid, før tabet for alvor går op for børnene, og på det tidspunkt er dødsfaldet blevet fjernt for lærere og andre omkring børnene. Men hvis ikke skolen og andre professionelle omkring barnet ser, møder og anerkender sorgen, afhænger meget af den levende forældres overskud til at rumme barnets sorg oveni sin egen.

Der var en gang, hvor vi troede, at sorgen kunne opdeles i 4 faser, som vi skulle gennemleve, og så var vi ligesom ovre sorgen. Dengang mistede børn og unge også deres forældre, og de lever stadig med sorgen. Vi kom ikke over sorgen. Ja, jeg skriver vi, for jeg var en af de børn. En af børnene fra de glemte generationer i sorgarbejdet - og jeg følte mig glemt langt op i mit voksenliv.

Sorg er kompleks og både følelsesmæssig, kognitiv, fysisk og eksistentiel oplevelse. Studier viser at sorg både kan forårsage lidelse, der minder om hjertetilfælde, stress og PTSD. Når vi oplever tab, chok eller traumer bliver den del af hjernen, som vi kalder amygdala nemlig aktiveret. Det er nervesystemets alarmsystem, som beder os enten flygte, fryser eller kæmpe - og altså får mange af os til enten at flygte fra den psykiske smerte i sorgen, fastholde det frygtelige i tabet eller bekæmpe uretfærdigheden i, at vi har mistet. Når jeg ser tilbage på min sorgprocess, så var det en blanding af det hele. Jeg kunne hverken rumme de tanker, følelser eller fysiske smerter, som sorgen bar med sig - og derfor kunne er heller ikke heale.