Tak for et begivenhedsrigt 2018

Tak for et begivenhedsrigt 2018

Den fine stenstøtte her mindede mig i dag om en praksis, jeg er ret god til derhjemme, men har glemt lidt hernede. Ikke fordi den er mindre vigtig her, men måske fordi jeg er alene om at huske på den. Hjemme er vi to, og vi kan begge godt lide at takke for dagen, der er gået over aftensmaden. Mindst tre ting nævner vi hver - også på øv-dage. Hernede har jeg ikke været konsekvent med praksisen, selvom der er nok at være taknemmelig for. Faktisk føler jeg mig fuld af taknemmelighed over året der er gået.

Jeg fik skrevet min bog, Vis mig dine tårer. Det var ikke en let proces, men den var vigtig for mig og lige nu strømmer det ind med beskeder fra mennesker, der kan spejle sig i den, finder trøst og inspiration. Det betyder alt.

Jeg tog bogorlov fløj til Bali, mens bogen blev trykt for at danse, meditere og processe med Living Yolates Academy på min første TT. En uddannelse, der også var en selvkærlig måde at lande i min krop igen efter at have smidt muskelpanseret.

Jeg er begyndt at have 1:1 sessioner igen som coach og terapeut. Hver en samtale rører mig, giver mig nye indsigter og efterlader mig fuld af ydmyghed over at kunne følge menneskers udvikling så tæt.

Jeg har fundet glæden ved at arbejde journalistisk igen og nyder at supplere de terapeutiske samtaler med interviews.

Jeg har mødt seje Ina Lüders og drømmer om at starte en bevægelse med hende, engagerer flere frivillige i sorgarbejdet og være en stemme i det paradigmeskifte, vi har brug for med Sorgplejersken.

Jeg er landet i min vision om at bidrage til flere samtaler om livet, døden og sorgen og har givet slip på, hvordan det skal se ud. Det kan gøres på mange måder, og jeg er heldigvis ikke bundet af kun at være forfatter eller terapeut. Jeg er også journalist, jeg er også frivillig, jeg er også veninde. De føles så let og legende.

Vigtigst af alt er jeg sammen med en mand, jeg elsker, og som jeg vokser med hver eneste dag. Jeg er kommet tættere på min familie igen, og jeg har de skønneste venner og veninder.

Nu ligger jeg her på stranden og mærker taknemmeligheden i hver en celle. TAK! Jo mere jeg siger det, jo mere bliver der på magisk vis at være taknemmelig over 

Ditte ClemenComment