Børn, der mister, sørger stadig i voksenlivet

Sorgarbejde - der er lys i mørket


Kræftens Bekæmpelse
 offentliggør i dag den største danske undersøgelse indtil videre om børn og sorg. Resultatet ser sort ud - men der er lys i mørket.

Forskerne har fulgt 1.5 mio danske børn, som alle har mistet far eller mor, inden de blev 18 år. Resultatet viser, at sorgen trækker spor langt ind i voksenlivet. Færre gennemfører en uddannelser og flere bliver skilt. Undersøgelsen peger også på, at der går tid, før tabet for alvor går op for børnene, og på det tidspunkt er dødsfaldet blevet fjernt for lærere og andre omkring børnene. Men hvis ikke skolen og andre professionelle omkring barnet ser, møder og anerkender sorgen, afhænger meget af den levende forældres overskud til at rumme barnets sorg oveni sin egen.

Det er helt ærligt ikke godt nok, og heldigvis gør Kræftens Bekæmpelse meget for at oprette sorggrupper på skolerne og klæder lærerne på til at tale om sorg. Men hvad med os fra statistikken? Os der er blevet voksne og ikke fik hjælp som børn? Undersøgelsen viser tydeligt, at vi har brug for støtte. I mit arbejde som sorgterapeut ser jeg det også tydeligt. Alligevel er det for sent at få hjælp fra etablerede organisationer, når man er blevet voksen og dødsfaldet er flere år tilbage.

Sorggruppe for voksne, der har mistet en forælder eller søskende som børn - i København

Det er helt ærligt heller ikke godt nok. Derfor har jeg skabt to sorggrupper for voksne, der har mistet som børn. En i det her smukke lokale i København og en i Århus. Det er ALDRIG for sent at blive mødt og spejlet i sorgen og selv at møde sorgen med større forståelse, accept og kærlighed. Derfor ønsker jeg inderligt, at du hører om tilbuddet, hvis du længes efter netop det. Jeg har prøvet at få de store organisationer til at dele information om det, men det vil de ikke - fordi det ikke passer ind i kasserne. Og det er jo netop det, der er problemet her. Der er for mange kasser og for lidt hjælp. Men der er fokus på udfordringerne, fokus på sorgen, og det er lyset i mørket.

Du kan læse mere om mine sorggrupper her, og jeg er dybt taknemmelig, hvis du vil hjælpe med at sprede budskabet.

Hele artiklen fra Kræftens Bekæmpelse kan du finde her. 

Ditte ClemenComment