Mareridt og overgivelse

mararidt overgivelse katastrofetanker positiv psykologi coaching mindfulness

Vågnede badet af sved og med en klump i halsen tidligt i morges. Havde haft mararidt om, at manden jeg elsker forlod mig. Men han lå ved siden af. Vi har det bedre end nogensinde før. Jeg er nærmest lykkelig. Alligevel kommer katastrofetankerne af og til på besøg.

Har du mistet en elsket tidlig i dit liv, slår rædslen for gentagelsen ofte kløerne i dig igen i de meste glædesfyldte øjeblikke. Ofte føler vi os mest sårbare, når vi livet flyder let. Og så gælder det om ikke at lade frygten skærme os mod lykken med parader og mistillid, men i stedet overgive os til tilliden til, at alt er, som det skal være - vi fortjener lykken.

Jeg overgiver mig bedst gennem bevægelse, for mit hoved forstår det ikke. Tror på katastrofetankerne. Min krop går vejen, skridt for skridt, mod tilliden. Rodfæster sig i det nu, hvor alt er godt. Slippe den gamle frygt, sætter mig fri gennem dansen, styrker min kerne. Derfor underviste jeg i morgens med en klar intention om at have tillid til livet og til os selv.

Nu nyder jeg solen med en blåbærsmoothie, som manden jeg elsker lavede til mig i morges. Han har ikke forladt mig. Og jeg vil ikke forlade mig selvom troen på, at lykken er en del af livet såvel som sorgen. Som lyset og mørket. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Alt er, som det skal være.

Og hvis du har lyst til at danse lys, lykke og tillid ind i kroppen med mig, så har du muligheden igen i morgen (onsdag) kl. 12-13.30, torsdag morgen kl. 7-8.15 og igen næste tirsdag kl. 7-8.15. Det er hos smukke SALIG på Østerbro, og jeg vil elske at have dig med.