Klar til kærlighed?

Klar til kærlighed - tilbud på coaching i 2019

Mit ord for 2019 er KÆRLIGHED - og det fejrer jeg med et kærlighedstilbud i min lille biks. Resten af december kan du nemlig købe 3 coachingsessioner á 60 min for KUN 2.019 kr (normalpris 2.400). Tilbuddet er til dig, der kan mærke, at du er klar til mere kærlighed i det nye år, men måske kommer i konflikt med gamle overbevisninger, frygt for afvisning eller dårligt selvværd i nye relationer.

Jeg har lavet tilbuddet, fordi jeg i denne tid mindes, hvor ensom jeg selv plejede at føle mig i denne tid. Julen og nytåret føltes kold, mørk og fuld af stunder skabt til den tosomhed, jeg længtes efter, men ikke havde. I år er det mig, der kysser under misteltenen, holder i hånd på en fransk bistro og er forelsket helt op til betlehemsstjernen (selv efter næste tre år med den her dejlige mand). Derfor ved jeg, at der er kærlighed til alle. Også til dig! Måske mangler du bare lidt ekstra støtte, før du for alvor tør modtage den.

Er du klar til kærlighed i 2019, kan du nuppe tilbuddet her eller ved at booke en tid via mail og skrive “klar til kærlighed i emnefeltet”. Kom med mindst tre forslag til dato og tidspunkt. Du bestemmer selv, hvornår du vil have dine 3 sessioner, så længe den første session er senest 25. januar. Jeg glæder mig til at møde dig og til at tanke op på din kærlighedskonto.