Jeg er tillid

IMG_0206.PNG

Jeg har vidst det i et stykke tid. At længslen efter et mere meningsfuldt arbejdsliv med mig selv som øverste chef igen har råbt højere end trygheden i fast 9-17 job og indkomst. Så i denne uge sagde jeg mit job op. I slutningen af måneden tager jeg til Bali på Living Yolates Teacher Training. Når jeg kommer hjem igen begynder et helt nyt kapitel.

Helt nyt er det måske ikke, for jeg har varmet lidt op med fredagsdans, workshops og intuitiv coaching i SALIG det seneste halve år. Samtidig har kigget dybt i min egen selvfortælling og arbejdet den igennem som bog – skrevet om sorgen over at miste sin far som niårig, om mistilliden, selvhadet og skammen der fulgte efter og om alle de små skridt tilbage til tilliden. Tilliden til, at livet ikke behøver at være en kamp. At det er okay bare at være nogle gange, uden at gøre.

Det er stadig en øvelse. Jeg troede for eksempel, at jeg skulle have gjort en færdig plan for, hvordan jeg skulle starte det her næsten nye kapitel op. Men dagen efter, jeg sagde op på mit trygge job, føltes det som om, at tæppet blev hevet væk under mig. En vigtig samarbejdspartner trak sig fra vores samarbejde og pludselig føltes det der med at gå efter drømmene måske alligevel ikke så rigtigt.

Shit, tænkte jeg, og blev grebet af alle de velkendte katastrofetanker: Jeg er slet ikke god nok. Hvordan skal jeg kunne leve af at gøre det, som jeg længtes efter, at nogen havde gjort for mig, da jeg følte mig allermest ensom i min sorg? Måske var det bare mig, der var svag og ikke kunne klare det, som andre står så smukt i. Måske er der allerede andre derude, der gør det meget bedre end mig? Måske skulle jeg bare blive i mit trygge job?

Men det skal jeg ikke. Jeg er ved at visne indvendigt. Jeg skal ud og have luft under vingerne derude i usikkerhedens land, hvor jeg ikke kan regne alting ud, hvor jeg lærer at slippe kontrollen, hvor hvert nyt skridt er en lille opdagelsesrejse.

Helt inde i min kerne føles det mere meningsfuldt end noget andet tidligere i mit liv at begynde at arbejde holistisk med sorg. At give den plads og rumme den - uden at skulle gøre eller føle sig forkert. Ikke bare prøve at forsøg og slutte fred med den i hovedet, men også give slip igennem kroppen og turde spørge sin vise sjæl til råds.

Uanset om vi har mistet eller ej, så bærer vi alle sammen rundt på sorg – over en eks-kæreste; over det der ikke blev, som vi havde forestillet os; over den kontakt vi sporadisk mærker med os selv, men længes efter at leve tættere på. Vi tør bare sjældent tale om sorgen. Det håber jeg, at jeg kan være med til at ændre på. Det er derfor sorgarbejdet ikke bare giver mening i relation til mig selv, men også er min nye hjertebusines.

Jeg ved, at den blandt andet kommer til at bestå af sorgcirkler, af healing gennem bevægelse og af intuitiv coaching. Den kommer også til at bestå af en bogudgivelse en gang i løbet af foråret. Men hvad den nye hjertebusiness ellers kommer til at indeholde, og hvordan det hele kommer til at leve, det ved jeg ikke. Men jeg har tillid til, at alt er som det skal være. Måske endda bedre, end jeg kan regne ud 

Jeg er tillid!