Hvorfor selvomsorg og sanselighed lindrer sorg

Hvorfor selvomsorg og sanselighed også er sorgterapi - og 3 konkrete øvelser

Sorg er kompleks og både følelsesmæssig, kognitiv, fysisk og eksistentiel oplevelse. Studier viser at sorg både kan forårsage lidelse, der minder om hjertetilfælde, stress og PTSD. Når vi oplever tab, chok eller traumer bliver den del af hjernen, som vi kalder amygdala nemlig aktiveret. Det er nervesystemets alarmsystem, som beder os enten flygte, fryser eller kæmpe - og altså får mange af os til enten at flygte fra den psykiske smerte i sorgen, fastholde det frygtelige i tabet eller bekæmpe uretfærdigheden i, at vi har mistet. Når jeg ser tilbage på min sorgprocess, så var det en blanding af det hele. Jeg kunne hverken rumme de tanker, følelser eller fysiske smerter, som sorgen bar med sig - og derfor kunne er heller ikke heale. 

Når amygdala og nervesystemet reagerer på tabet og ikke bliver hjulpet ud af alarmberedskabet igen, så bliver stresshormonerne ved med at ræse derudaf, og vi bliver i forskellig grad anspændte, angste og deprimerede. I Vis mig dine tårer beskriver jeg, hvordan jeg selv lavede et muskelpanser mod verden og fuldstændig mistede tilliden til alt og alle - fordi mit system blev ved at fortælle mig, at der var fare på færde. Selvom jeg forsøgte skiftevis at flygte og bekæmpe sorgen, så fastholdt jeg mig selv i den uden på noget tidspunkt rigtigt at møde den med accept og kærlighed. Min flugt og vrede kamp blev så intens, at jeg i mange år intet kunne mærke. Heller ikke glæden. Vi kan nemlig ikke vælge kun at lukke nogle følelser ude - det er alt eller intet. 

Sorgterapi handler derfor ikke om at "komme videre" eller "over" eller "ud" af sorgen. Det handler om at få kontakt til sorgen og møde den med accept og kærlighed, så vi kan heale og begynde at mærke os selv igen. Både psykisk og fysisk. Når vi møder sorgen, hjælper vi også vores hjerne og nervesystem med at regulere sig selv, så alarmberedskabet langsomt falder, og vi kan mærke livet igen. Uden behovet for konstant at flygte fra det, være passiv statist eller bekæmpe det. 

Men hvad betyder det at møde sorgen med accept og kærlighed, og hvad har det hele med selvomsorg og kærlighed at gøre? Jo, de første skridt på vejen til at møde sorgen og mærke os selv igen handler om at vække vores sanselighed og genskabe kontakten til kroppens signaler. I praksis handler det for mig om at inddrage netop guidede meditationer, bevægelse og hverdagsritualer. 

Hvis vi er på konstant følelsesflugt, og nervesystemet er i højeste beredskab, har vi nemlig brug for støtte til at komme ned i tempo og mærke os selv. Nogle vil have brug for sorgterapeutiske samtaler, hvor en terapeut sætter rammerne. Andre kan selv skabe kontakt til kroppen igen og langsomt begynde at rumme følelserne - også de smertefulde - gennem små hverdagsritualer, der hjælper dem til at prioritere selvomsorgen. På den måde bliver sorgens ensomhed og længsel er også en invitation til at søge dybere i dig selv og blive nærværende overfor din egen sårbarhed, kærlighed og eksistens. Og den del af sorgen sætter jeg stor pris på. Livet er nemlig meget smukkere, når vi tør være i det med alle vores følelser og virkelig mærke det - og os selv. 

I min næste blog får du 5 øvelser, som styrker din sanselighed og selvomsorg, så du kan leve lykkeligere med sorg.