Frygt eller kærlighed - valget er dit

Frygt eller kærlighed - valget er dit

(Uddrag af Vis mig dine tårer - til dig, der har mistet mor eller far)

Kender du frygten for at miste og længslen efter at ville tæmme den - uden at vide hvordan. For mig har det virkelig været en frustration i mange år, fordi jeg vidste, at hvis jeg ikke tæmmede frygten, så ville den blive ved med at spænde ben for rigtig mange gode og nære relationer for kærligheden. Det blev helt tydeligt for mig, da jeg efter en lidt turbulent datingperiode fandt sammen med min kæreste.

Før ham havde jeg datet, men aldrig haft et seriøst forhold. Det bekræftede en selvfortælling om, at jeg var uværdig til kærlighed, og hvis jeg tillod mig selv at elske et andet menneske, ville jeg uundgåeligt blive forladt igen. I mødet med min kæreste skulle jeg til at bryde med den fortælling, hvis jeg skulle tro på, at han mente, at han gerne ville mig.

På vores anden date fortalte jeg ham, at jeg havde det som om, der sad en engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Englen ville gerne give slip på katastrofetankerne, have tillid og tro på kærligheden. Djævlen holdt fast i katastrofetankerne, følelsen af svigt og mistillid. Med en narrativ terapeuts briller lavede jeg en eksternalisering. Jeg adskilte mig selv fra min fortælling om mig selv og problemet. Det var ikke mig, men djævlen der var vred og holdt fast i en historie om svigt.

Den adskillelse gjorde det for det første nemmere for mig at tale om vreden og frygten for svigt. Samtidig opstod der med den en mulighed for at se på problemet med nye øjne. Det er smart, fordi den tankegang, der har skabt problemet, aldrig kan løse det igen. Vi bliver nødt til at gribe det an på en ny måde. Jeg gjorde det ved at sige, hvordan jeg havde det, i stedet for bare at tilpasse mig, som jeg plejede.

Du kender sikkert englen og djævlen fra tegneserier, og måske kender du også til oplevelsen af selv at have dem. Måske kender du oplevelsen af at være i konflikt med dig selv og være meget bedre til at give dine venner gode råd, end til at rådgive dig selv. Måske kender du til at være i tvivl om, hvornår det er tid til at give slip på de gamle tankemønstre, der begrænser dig, og tro på noget bedre.

Det er svært at sige, hvornår tidspunktet er rigtigt, det ved kun du. Der er ingen garantier for, hvornår du opnår det, du ønsker med en ny adfærd. Det gjorde ondt, første gang jeg prøvede med tilliden. Men det ville have gjort mere ondt, hvis jeg havde holdt fast i mistilliden, vreden og skammen.

Men katastrofetankerne er ikke forsvundet som dug for solen, bare fordi jeg valgte at lytte til englen og ikke djævlen, første gang vi mødtes. Djævlen kommer stadig på besøg, og så er det, jeg stikker af eller bliver ked af det og skjuler det med et: ”Der er ikke noget i vejen”, ligesom min mor gjorde det, da jeg var barn. Så siger min kæreste, at det er noget bullshit, og så græder jeg, og så snakker vi, og det er hårdt, men godt, og det bliver det forhåbentlig ved med at være.

Det gode ved mine mange år som single var, at jeg blev mindet om, at for at kunne elske, skulle jeg først lære at elske mig selv. Der er ingen andre, der kan elske os, hvis vi ikke selv tror på, at vi er værdige til kærlighed. Jeg har hadet den sætning, men jeg må erkende, at den er sand. I hvert fald for mig.

Your task is not to seek for love but merely to seek and find all the barriers within yourself that you have built against it”, skriver den persiske digter Rumi så smukt. Frit oversat til dansk: Din største opgave er ikke at finde kærligheden, men at lede efter og finde alle de barrierer, du har bygget op inden i dig selv for at forsvare dig mod den. Måske har du også opbygget sådan nogle barrierer. Hvis du har, ved du så, hvordan de ser ud, og hvorfor de bliver ved med at spænde ben for, at du kan overgive dig til kærligheden, hvis du, som jeg, længes efter den? Giv dig selv lov til at mærke efter, for det er dér nøglen ligger.

Min største barriere var simpelthen, at jeg ikke troede, jeg fortjente kærlighed og fortjente at være lykkelig. I nogle måneder mens min kæreste endnu ikke var min kæreste, og jeg hele tiden havde lyst til at flygte, før den uundgåelige afvisning indhentede mig, havde jeg derfor en omprogrammeringspraksis. Hver aften fandt jeg en grund til, at jeg fortjente at være lykkelig og sagde den højt for mig selv. Den måtte ikke have noget at gøre med, hvad jeg gjorde for andre. Den skulle handle om, hvad jeg gjorde for mig selv og de kvaliteter, jeg kunne se i mig selv. 

  • Jeg fortjener at være lykkelig, fordi jeg tør være sårbar.

  • Jeg fortjener at være lykkelig, fordi jeg har mod til at sige min mening.

  • Jeg fortjener at være lykkelig, fordi jeg tør være vred.

  • Jeg fortjener at være lykkelig, fordi jeg siger mine behov højt.

  • Jeg fortjener at være lykkelig, fordi jeg kan være stille med mig selv.

  • Jeg fortjener at være lykkelig, fordi jeg slipper kontrollen.

Du fortjener også at være lykkelig. Det ved jeg. Men hvis du som jeg har tvivlet på det, så har du måske også brug for en omprogrammeringspraksis. Hvordan kunne sådan en se ud? Hvad er det for en fortælling om dig selv, som du skal have vendt på hovedet for at sætte dig selv fri til at leve det liv, du drømmer om?

Jeg ved, du har svaret et sted i dig selv, og jeg ved, at du kan bryde med dit mønster, som jeg brød med mit. Jeg har så uendelig meget tillid og kærlighed til dig, og jeg ved, du kan. Tvivl ikke på dig selv. Du er god nok, præcis som du er. Men det er okay, hvis du har brug for hjælp til bryde dit mønster. Det kan nemlig være svært at ændre sin historie helt alene. Jeg lavede for eksempel min omprogrammeringspraksis sammen med en veninde fra coachuddannelsen. Den var hendes ide, og det var hende, jeg hver dag sendte min lille bekræftelse af mit eget værd til. Hvis jeg ikke fik den sendt, skrev hun og mindede mig om det eller hjalp mig med at finde på en. Så tøv ikke med at række ud, og bed en nær ven eller veninde, din bror eller en tredje om at støtte dig.


Vis mig dine tårer - til dig, der har mistet far eller mor

Vil du læse hele min historie om at miste tilliden til verden, da min far døde, og jeg var 9 år gammel - og om at finde tilliden og troen på kærligheden igen som voksen - så kan du købe bogen signeret og med en personlig hilsen lige her.

Ditte ClemenComment