Er jeg healer?

healing sorg transformation selvomsorg kvindecirkel kvindeliv tillid

"Healing er en alternativ behandlingsmetode, som udføres af en healer, der ved hjælp af psykiske kræfter (for eksempel overførelse af energi igennem håndspålæggelse) helbreder sygdomme," står der på Wikipedia. Jeg har selv været til healing en håndfuld gange, og hver gang er jeg gået undrende derfra med beskeden, "men du er jo selv healer." De første gange argumenterede jeg imod i den tro, at healing udelukkende handlede om håndspålæggelse og kontakt med ånder. De seneste par gange har jeg ikke sagt noget. 

Når jeg selv har opsøgt healere, har det været med et ønske om at hele noget i mig selv. Min sorg, frygten for at blive forladt, kærligheden til mig selv. Håndspålæggelse og åndekontakt har været en lille del af det. Det har i lige så høj grad handlet om at sætte ord på den smerte, der har været aktuel for mig, og få skabt kontakt mellem mit hoved, mit hjerte og resten af kroppen. Altså at hele det, der føltes ødelagt, knust eller brudt inde i mig. 

Med tanke på, at det vi lærer andre det, vi selv har brug for at lære, så giver det mening, hvis jeg er healer. Mit klareste ønske med mit virke er at støtte andre i at hele gamle sår, sorg og smerter. Jeg gør det bare gennem historiefortælling, coaching, sorgterapi, refleksionsøvelser, intuitiv dans, yoga (som på sanskrit faktisk betyder at forene eller gøre hel), sanseoplevelser, små ceremonier og fællesskaber, som du og jeg kan spejle os i og opleve at høre til i. 

Særligt historiefortælling har en stærk healende kraft for mig. Det er når vi fortæller vores historie - om sorg, om lykke, om smerte, om kildende mavefornemmelser, om frygt, om mod, om fødsel, om død - at vi opdager vores inderste længsler og det, der begrænser os i at nå derhen. Derfor har kvinde i årtusinder samles omkring bålet og fortalt hinanden historier, hjulpet hinanden med at heale og finde frem til individuel og kollektiv visdom om hvordan.

Men vi er holdt op med at tænde bål. Ikke kun fordi der er afbrændingsforbud, men fordi det ikke har sammen bydende nødvendighed på grund af isolering og kunstig varme. Problemet er bare, at vi mennesker ikke er skabt til isolering og inderst inde ikke kan mærke den kunstige varme. Vi har brug for at samles, dele og hele. Brug for tid til at reflektere. Brug for plads til at bevæge os intuitivt uden at det handler om at komme fra A til B, men mere ind til kernen. Brug for at sanse, meditere og eksistere. Med eller uden bål. 

I Den Danske Ordbog oversættes healing til naturhelbredelse, og det er det, healing er for mig. En naturlig måde at hele psykiske sår. Det er netop derfor, jeg har omdøbt mine kvindecirkler til healingsaftner - fordi det handler om at heale. Vi mødes første gang til healingsaftner 14. august, hvor temaet er rødder. Det bliver en aften med fokus på jordbindelse, grounding og healing af den smerte, der rejser gennem familier, indtil nogen (dig?) er klar til at føle den. "Your courage to feel gives you the ability to heale," som en kvinde engang fortalte mig. Og her i healingcircles er der rum til at føle og blive mødt i følelserne, så du kan heale og transformere og skabe mere flow i dit liv. 

Healingsaftnerne er åbne for alle, og du kan være med en enkelt gang eller alle gange. Vi mødes tirsdag i ulige uger helt frem til juleferien.  Du kan også supplerer aftnerne med individuelle sessioner til en favorabel pris, hvor vi sammen går i dybden med det, du ønsker at heale og transformere. Hvis du føler dig tiltrukket af mit perspektiv på healing og længes efter selv at hele, så vil jeg elske at have dig med.