Derfor er det godt at græde - om løg og sorg

Derfor er det godt at græde - om løg og sorg. Sorgterapi

En af min fars livretter var løgtærte. Jeg hjalp ham nogle gange med at lave det, og hver gang undrede jeg mig over, at noget der sved så ubehageligt, kunne smage så godt. I dag har min far fødselsdag - og ja, det har han stadig, selvom han ikke er her længere - og jeg laver løgtærte. Græder lidt imens, og tænker, at det faktisk er helt okay, løgene hjælper tårerne på vej. De må gerne være der. De er vigtige. Det er også derfor, at min bog hedder Vis mig dine tårer

Men sådan har jeg ikke altid haft det. Som barn og særligt som ung var jeg overbevist om, at tårer var et tegn på svaghed, som skulle gemmes væk. Måske stammede overbevisningen fra min mor, der gemte mange af sine tårer efter min fars død. Fordi hun skulle have en hverdag som alenemor til tre til at fungere, og ikke vidste om hun nogensinde kunne vride sig fri af sorgen, hvis hun først gav den plads. Måske stammede overbevisningen fra standard-udtryk som "det er ikke noget at græde over", der godt nok sjældent blev brugt i direkte forbindelse med min fars død, men som ofte blev brugt, når tårerne tilsyneladende piblede frem af andre årsager (selvom den primære stadig var, at jeg savnede ham og følte mig ensom). Måske er overbevisningen ikke min alene, men en kollektiv en af slagsen. Vi er nemlig mange, der flygter fra vores følelser i vores moderne vestlige kultur.

Flugt er et af tre valg, når vi oplever tab, chok og traumer og vores nervesystem går i alarmberedskab. Men vi kan ikke flygte fra sorgen uden også at flygte fra alle vores andre følelser og på den måde miste forbindelsen til os selv. Den erfaring levede jeg med i mange år, men det tog mig endnu flere at erkende. Jeg har måtte skrælle flere lag af sorgen, end selv det største løg har, for at komme ind til kernen. Helt derind hvor sorgen kan transformeres til livskraft. 

Selvfølgelig græd jeg, da min far døde. Jeg var ni år og ulykkelig. Men senere lærte jeg at gemme tårerne væk og kombinere følelsesflugten med den anden copingstrategi, vi har, når nervesystemet er i alarmberedskab, nemlig kæmp (den sidste er frys). Jeg kæmpede og gjorde mig hård, fordi jeg med min far havde mistet tilliden til verden. I stedet burde jeg have ladet tårerne trille, hvis vi skal tro naturvidenskaben. Når vi græder, bliver der nemlig udløst endorfiner i vores kroppe, og de har en beroligende virkning på os. Det er derfor, at vi ikke kan græde i en uendelighed, og endda kan føle os lettede efter at have grædt. Det er altså godt at græde, når sorgen er værst. 

Men også fra et mere psykologisk og socialt perspektiv er tårerne vigtige. De udtryk for, at der er store følelser på spil, og det er et tegn til vores flok - vores familie og venner - om, at vi har brug for ekstra støtte. Og det er ikke, som jeg tidligere var overbevist om, svagt at have brug for støtte. Faktisk er noget af det stærkeste, vi kan gøre, at bede om - også og måske særligt, når vi er i sorg. Kan vi ikke formulere det, viser vores tårer det tydeligt. De kalder på et kram og et omsorgsfuldt spørgsmål. 

Hvorfor er det godt at græde? Vis mig dine tårer - til dig, der har mistet far eller mor

Jo flere lag jeg har skrællet af min forståelse af sorg, des større er min overbevisning om, at vi kan transformere selv vores dybeste sorg til livskraft. Begynder vi midt i sorgen at forstå, hvor dybt forbundne vi som mennesker er af hinanden, og hvor værdifuld hvert øjeblik af livet er, kan vi leve mere forbundne, mere nærværende og mere kærligt, end vi kunne før sorgen. Ligesom løgene svier og smerter sorgen, men tør vi kontakten med den, så kan den blive helt blød og lækker. Også selvom vi stadig savner og sørger over den eller dem, der ikke er her længere. Det starter med, at vi viser vires tårer og deler deres visdom. Som den franske forfatter Marcel Proust udtrykker det: "Lykken er gavnlig for kroppen, men det er sorgen, der udvikler sindet."

Tillykke far. Og tak for alt det, du har givet mig. Både mens du levede her ved siden af mig, og i den tid du har levet videre i mit hjerte. Jeg elsker dig for evigt.