Om broer og andre forbindelser

Broer er der mange af i smukke Amsterdam, hvor jeg nyder ferien denne ferieuge. Jeg har gået over dem. Sejlet under dem. Funderet over hvordan de ikke bare forbinder et stykke land med et andet, men også mennesker, tankemønstre og arbejdsmetoder.

En bro har den franske konge foræret Amsterdam. Den forbinder det gamle jødiske kvarter med det katolske kvarter, så mennesker på hver sin side kunne begynde at arbejde sammen og udveksle metoder. Broen med de røde, krydsede bånd er bygget af en familie, der var splittet af vandet. Bygget af kærlighed. Det siges, at hvis man kysser under eller over broen, er man bundet sammen for evigt.

Vi har brug for broer. I alle mulige former og farver. Fysiske og psykiske. Brug for at forbinde os. Til os selv. Til vores nærmeste. Til dem på den anden side. Broer! Ikke murer. Ikke grænser. Ikke skel.

Den bro, jeg står ved her, førte til Anne Franks hus. Aldrig mere, ALDRIG MERE, skal børn leve skjult fra verden, fra livet og i frygt for voksne menneskers destruktive politiker. De skal ikke skilles fra deres familier (Mr. Trump!), men lære os andre at forbinde os igen. Ubetinget. Uden tvivl. Fuld af tillid. Kun sådan heler vi alt, hvad der er ødelagt inde i os og ude i verden.