Bachterapi

- skab balance mellem krop, sind og sjæl

Bachterapi er grundlagt af den anerkendte engelske forsker, læge og homøopat Dr. Edward Bach. I begyndelsen af 1900-tallet definerede og udviklede han 38 blomsterremedier, som modvirker de 38 grundlæggende negative følelsestilstande, vi som mennesker kan opleve. Der findes altså ét remedie til hver eneste negative tilstand, som eksempelvis angst, håbløshed og skyld. Dr. Bach var overbevist om, at mentale ubalancer og sygdom skyldes, at vi ikke lever i overenstemmelse med vores indre kerne og sandhed og brugte blomsterremedierne til at genoprette følelsesmæssig balance - både som forebyggelse og behandling af sygdom.

Jeg tror, at Dr. Bach i mange tilfælde har ret, og at vores ubalancer skyldes konflikt mellem vores sjæl og vores personlighed. For at nå dybere ind i vores kerne, ind til sjælen, må vi derfor begynde at skrælle personligheden af lag for lag. De tankemåder og overbevisninger, som i dag udgør din personlighed, blev dannet tilbage i barndommen, hvor der måske var en rigtig god grund til, at du kæmpede for at bevare kontrollen eller ofte var bekymret og angst. Men er det stadig sandt? Det støtter jeg dig gennem samtaleterapien til at gå på opdagelse i, og samtidig hjælper remedierne dig med at forvandle negative tankemåder og overbevisninger til mere positive kvaliteter.

Kombinationen af samtaleterapi og Bachs blomsterremedier er fantastisk til dig, der gerne vil arbejde med din personlige og spirituelle udvikling, fordi vi både arbejder med dit sind, din fysiske krop og din æteriske krop og skaber balance mellem dine tre energicentre.

Bachs blomsterremedier er energiessenser fra særligt udvalgte blomster og udvundet gennem naturlige processer. Hvert remedie repræsenterer en sjælskvalitet og støtter dig i at genskabe kontakten til glemte ressourcer i dig selv. Eksempelvis trøster remediet Fuglemælk, hvis du er i dyb sorg, og remediet Kirsebærblomme giver sindsro til den, som er bange for at miste kontrollen. Remedierne fordriver ikke følelserne, for sorg, angst og vrede har også deres plads i vores liv, men de støtter dig til at genskabe balancen mellem dit sind, din krop og din sjæl, så du kan leve mere harmonisk og i kontakt med din inderste sandhed og kerne.

I selve terapisessionen finder vi sammen frem til hvilke specifikke remedier, du har brug for, og jeg blander en behandlerflaske til dig med op til syv remedier. Efterfølgende tager du fire dråber mindst fire gange dagligt. Remedierne virker som et brusebad af positiv energi og øger din bevidsthed om, hvad du skal arbejde med for at komme tættere på din kerne og leve mere i din sjælsenergi. Der er ingen bivirkninger ved brug af remedierne, hvilket også gør dem fantastiske til børn og dyr.

 
 
 

Bachterapi - priser,
inklusiv behandlerflaske:

(Priserne er særpriser og gælder indtil november 2019, hvor jeg afslutter min uddannelse i Bachterapi)

1 session á 50 min: 350 kr.

3 sessioner á 50 min: 900 kr. 

Genbestilling af behandlerflaske
inkl. forsendelse: 250 kr.

Betales med MobilePay eller
kontant efter (første) session

 

Bachterapi kan støtte dig i:

  • At genskabe balance mellem krop, sind og sjæl

  • Specifikke livssituationer som graviditet, fødsel, skilsmisse, flytning og andre livsomvæltende skift

  • At transformere negative overbevisninger

  • At komme tættere på din inderste kerne

  • Din personlige og spirituelle udvikling

  • At genskabe livsglæde og mening

  • At opnå større kropskærlighed

  • Bæredygtig positiv forandring

  • At slippe angst og stress

  • Hjælp til selvhjælp

  • At støtte dit barn


 
Sorgterapi støtter dig i at møde sorgen med accept og kærlighed
 

Kombinér Bach med sorgterapi

Bachs blomsterremedier er et fantastisk supplement til sorgterapi og støtter op om din proces uden for terapilokalet. I sorgterapien arbejder du med at møde sorgen med accept og kærlighed, så du kan leve mere fredfyldt med den. Sorg kan gøre os hårde, men sorg kan også åbne vores hjerter og gøre os blødere. Det kræver et bevidst valg, og det kan være svært at stå ved hver eneste dag. Derfor er Bach en fantastisk støtte i processen. Kombinerer du Bach med sorgterapi, får du en behandlerflaske med hjem for kun 99 kr. ekstra.


 

Blogindlæg om Bach og naturmedicin